Leve-Bo Miljø

Frederikværk Plejecenter arbejder lighed med Halsnæs Kommunes andre plejecentre efter Leve Bo principperne. Leve-Bo handler om, at du får mulighed for at leve et hverdagsliv, der giver værdi for dig.

Vi tilstræber, at du får indflydelse på din egen situation. Vi prøver at udnytte dine ressourcer og tage hensyn til dine svagheder. Du vil blive spurgt om dine vaner, ønsker og behov.

Du vil får tilknyttet en kontaktperson, således at hverdagens rytme kan tilrettelægges sammen med dig, så tæt på dine ønsker og vaner som muligt. For eksempel kan du komme til morgenbordet, når det passer dig eller bede om at få en morgenbakke ind i din egen bolig. Nogle dage går alt som planlagt, andre dage sker der noget, så du ikke når så meget - det er ligesom derhjemme.

De daglige gøremål er det centrale i livet i boenheden. Arbejdet udføres primært af medarbejderne, og vi håber, du har lyst til at deltage med det, du kan eller vil. Du har selvbestemmelse og indflydelse på din egen situation i det omfang, du ønsker og magter det. Vi sætter fokus på dine ressourcer og i mindre omfang på dine svagheder. Du vil blive støttet i de ting du kan.

Vi arbejder for at sikre, at alle oplever en livskvalitet i en positiv hverdag så tæt som mulig på den tilværelse, der var derhjemme.

Du kan hente pjecen "Leve Bo" som udleveres til personalet  - Klik her

 

TV kage i Havfruen

Sidst opdateret 17. maj 2016